Sproglige rettigheder er essentielle for ethvert folk, uanset dets størrelses hvad antal angår. Denne rettighed bør især være beskyttet, når det drejer sig om små grupper. Universala Esperanto-Asocio (UEA) har understøttet minoritetssprog i mere end 100 år.

Børns ret til at lære sit modersmål og fortsætte sin uddannelse gennem at bruge sit modersmål, er ikke kun vigtig for deres kultur, men er fundamental for deres psykiske udvikling. Adskillige omfattende studier i mange forskellige lande påviser, at hvis indfødte og minoritetsbørn hovedsagligt bliver uddannet ved at bruge sit modersmål som indlæringssprog gennem de første 6-8 år (samtidig med god undervisning af det herskende sprog som andet sprog, gennem tosprogede lærere), er deres generelle fremskridt bedre og de lærer det herskende sprog meget bedre end hvis deres indlæring skulle ske gennem det herskende sprog. Hvis indlæring af modersmålet kun sker i løbet af et eller to år, og de derefter skal skifte til brug af det herskende sprog, vil de måske have succes til at begynde med, men cirka fra og med det fjerde læreår vil deres fremskridt ske langsommere og forskellen mellem dem og børn, som taler det herskende sprog fra fødslen, øges.

Det er også vigtigt at mennesker burde være i stand til at kommunikere på forskellige niveauer. UEA anbefaler at lære 2, 3 eller 4 sprog, alt efter omstændighederne, dvs

1. modersmålet
2. det regionale sprog, hvis det er forskelligt
3. det nationale sprog, hvis det er forskelligt fra de to andre
4. et internationalt sprog, som ikke tilhører nogen nation, og det er: Esperanto

Esperantister ved, at når en multinational gruppe anvender et neutralt, fælles sprog, bliver kommunikationens kvalitet virkelig specifik. Esperantos endelig mål er at stræbe efter fred mellem mennesker, ved at gøre kommunikationen lettere og gøre den mere retfærdig. Brug af et fælles sprog udelukker den situation, hvor personer, som anvender sit modersmål har en kæmpefordel overfor de andre.

Vi ville ønske at FN overvejer dette tema angående sine egne møder. Forskellen er ganske evident når man hører deltagere, som udtrykker sig på engelsk, fransk eller spansk, og for hvem det enten er det andet eller tredje sprog. Når den talende udtrykker sig ved at bruge sit modersmål, er forskellen ofte imponerende - det, som han siger, har megen større vægt og tiltrækker meget mere opmærksomhed end en taler, som anvender et fremmed sprog.

Esperantisters store håb er, at verden bliver til et fredeligt sted, og vi tror at effektiv kommunikation spiller en meget stor rolle til at nå dette mål.

Reference: Deklaration vedrørende rettigheder for personer som tilhører nationale eller etniske, religiøse og sproglige minoriteter, vedtaget af Generalforsamlingen, resolution 47/135, den 18. december 1992.